Fokuseringen på verdenshandlen med sjældne jordarter er ikke noget nyt.
I Grønland har mindst 4 boringer vist sig nyttige til at bestemme lødigheden og bedst ser det ud ved (Godhåbsfjorden), Kvanefjeldet (ved Narsaq) , Safartoq, Karrat og Kringlerne.
»Lujavrit indeholder en lang række de sjældne jordarter,« siger Per Kalvig seniorrådgiver og geolog ved GEUS (Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og holder en grågrumset sten mellem hænderne. Det er den uanselige bjergart Lujavrit, som Kvanefjeldet består af og hvis såkaldte steenstrupin indeholder de sjældne jordarter. For mange tusind år siden fandtes de langt nede i jorden, hvor de smeltede og blev opkoncentreret tættere på overfladen af bjergarten.
»Man kan sammenligne Lujavrit i Kvanefjeld med en suppe, der har kogt længe. Hvis det var en suppe, ville meget være dampet af og materialet, der er tilbage, har derfor en højere koncentration af sjældne jordarter, end de andre bjergarter,« forklarer han.
»Kvanefjeld har tidligere været i kikkerten som ren uranmine på grund af den relativt høje forekomst af uran. Om minen først og fremmest kommer til at udvinde uran eller sjældne jordarter, vil ganske sikkert afhænge af prisen på de enkelte råstoffer, når minen er i gang. Det er derfor vigtigt, at Orbicons undersøgelser gennemføres med så stor grundighed, at støvfaren kan forudberegnes og nedbringes til et niveau, så borgerne i Narsaq ikke udsættes for risiko,« siger han.
Gruppen af grundstoffer går ganske vist under betegnelsen sjældne, men de findes faktisk mange steder, også i Europa. Koncentrationen og måden de er ’pakket på’, er imidlertid afgørende for, om det vil kunne betale sig at udvinde dem.
Fire områder i Grønland lader foreløbig til at være særligt egnede til at udvinding på grund af de store forekomster i området: Kvanefjeld, Kringlerne, Safartoq og Karrat.
